Koncert
Dansk Forening har fornøjelsen at invitere til koncert. Vi er meget glade for at kunne präsentere
Erik Grip
Viser gennem fem årtier
Den Norske Kirke
Stigberggatan 24, Södermalm
Lørdag den 7 marts 2015
Der er to muligheder for at deltage:
Spisning (buffet) og koncert – pris 150 kr. Start kl 17. Vin, vand og øl kan købes
Kun koncert – pris 50 kr. Start kl 19.
Koncerten er i to afdelinger, der serveres kaffe i pausen.
Tilmeldning til spisning skal ske senest den 5 marts via Tilmeldning Tilmeldning til koncert er frivillig.
Koncerten støttes af Stiftelsen Hjælpeforeningen Dana
Erik Grip modtog for sine tonesætninger af klassiske danske digte en særpris af Gyldendalfonden helt tilbage i 1980´erne, men er stadig yderst aktiv. Erik Grip har været det i mere end 50 år. Vi kender sangen ” Velkommen i den grønne lund” og måske også ”Rose skal vi danse”. Og i Danmark er det Erik Grip der synger Ulf Lundells ”Åbent Landskab” (På dansk naturligvis).
Det er ofte sagt at Erik Grip berører ved sine koncerter så her bliver der tale om en sjælden mulighed for selv at opleve hvordan også en dansker kan tolke gode og smukke digte, viser og sange. Og så er det tilmed tilsat humor.
Erik Grip har også tilknytning til Sverige; Han har sunget med Fred Åkerström og Cornelis Vreeswijk i Visevershuset i København, men også turneret med svenske Folk ock Rackare. (Carin Kjellman og Ulf Gruvberg m.fl.) og indspillet sange af Christer Jonasson og senest blev Erik Grip sidste år indvalgt i Yrkestrubadurernas Förening i Stockholm.
Der er lagt op til en intens dansk aften den 7. marts i Den Norske Kirke.